Forside

Fransk Estragon (Artemisia dracunculus)

 

Artemisia dracunculus kan oversættes lidt populært med "den, der er i familien Artemisia og er en lille drage." 

Et af kendetegnene på Artemisia er de fligede blade og den indeholder store mængder af a og c vitamin, jod og andre mineraler.

 

Den plante, vi arbejder med, er en estragon, der har vist sig vinterhårdfør indtil nu. Den står på friland og får en næsten petroliumsagtig stærk svidende smag fra de eteriske olier, som udvikles i solen i forsvar mod udtørring. 


Den bør ikke forveksles med russisk estragon,  der tit sælges for at være en estragon, men du kan smage det med samme, at den mangler smag og den er ikke velegnet i et køkken til andet end pynt. Den kommer fra frø og kan være en større plante med lysegrønne og matte blade.


 

Den franske estragon har nogle kraftige underjordiske udløbere, som hedder rhizomer. De bruges til deling og stiklinger, så plantens gener bevares. Den deles om foråret, hvor rhizomerne danner en ny plante. 

 

 

Vi har på baggrund af denne plante udviklet en estragon-eddike med en blød smag og en gylden farve.

Fransk Estragon
Artemisia dracunculus

Wikipedia