Forside

Rosmarin, Rosmarinus officinalis

 


Rosmarin er en 1/2 m høj plante der hører til  familien af Læbeblomster Labiatae / Lamiaceae. Den har smalle, faste blade, som er mørkegrønne på oversiden og beklædt med små grå dun på undersiden. De lysviolette eller lysblå blomster sidder i bladhjørnerne og har kun to støvblade.

Rosmarin er en af de kendteste planter i den sydeuropæiske flora. Man møder den overalt i Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland og Jugoslavien Den optræder også ved Sortehavets kyster.
Rosmarin kan ikke tåle frost, og derfor dyrkes den herhjemme oftest i urtépotter. Det er en ældgammel læge- og krydderurt, som har spillet en stor rolle i den folkelige overtro. Der af beskrivelsen officinalis, der betyder lægeurt.

Det letteste er at tage stiklinger af ældre planter og lade dem slå rødder i sand først på sommeren. Planten kan ikke tåle frost og bør derfor graves op og overvintre i kælderen eller i et køligt rum. Bladene samles i juni-august og tørrer i skygge eller ved kunstig varme, som dog ikke må overstige 3 grader.

De friske eller tørrede blade bruges i køkkenet til krydderi. De lugter sødligt, lidt kamferagtigt, og smager bittert.
Rosmarin benyttes først og fremmest i det franske, spanske og italienske køkken, Den bruges til lamme- og flæskesteg, vildt, sovs og pølser.

 

Større mængder rosmarin er giftig og skal bruges med omhu.

Rosmarinus officinalis

Wikipedia