Forside

Kvan Angelica archangelica

 

Allerede de gamle nordboere kendte kvanen. Den kommer oprindeligt fra Rusland, men blev taget med på de lange skibsrejser. Derfor er der store områder med kvan på Grønland, Færøerne og Island.

Planten er overvejende toårig, og så går den som regel i stok, dvs. sætter en lang blomsterstængel med store skærmblomster. De sætter frø, hvorefter planten visner. Man kan narre planten ved at skære stænglen af, så kommer den igen året efter. 

Frøene kan bruges til kryddersnaps og giver en meget raffineret smag. Det specielle ved frøene er, at de først vil spire, når de har fået frost. Det er egentligt meget logisk, da det først er efter vinteren, at foråret og varmen kommer. De skal derfor sås med det samme eller gemmes i køleskabet i en luftæt plastikpose før de kan spire om foråret, og de må ikke tørre ud.

Bladene og deres stængler kan bruges i sukkerlage eller tørres og bruges som drys på isdesserter. Der er det særlige ved kvan, at den neutraliserer smagen af oxalsyre i rabarber. Det er oxalsyren, der giver den karakteristisk fornemmelse af  "pels" på tænderne, når man spiser en rå rabarber.

 

Hvis man vil købe kvan, skal det være en plante med den latinske artsbetegnelse Angelica archangelica. Der sælges forskellige slags kvan, og de fleste er bare prydplanter uden smag. Køb heller ikke frø i handelen, da de som regel er gået til fordi de er tørret ud i frøposerne.

 

Kvan hører til familien af skærmplanter: Umbelliferae