Forside

 

Skovmærke -  Galium odoratum

 

Skovmærke vokser i lyse skove. Først kommer skovanemonen, som fylder skovbunden med sine hvide blomster, lidt efter dukker skovsyren op og til sidst, når skovanemonen er visnet, er der plads til skovmærke, som så kigger frem.

Planten hedder Galium odoratum. 'Galium' stammer fra det græske ord - gala - som betyder mælk. Planten har været brugt til at få mælk til at løbe sammen som en del af ostefremstilling. Hvis man vil lave ost med vegetarisk osteløbe kan man altså bruge skovmærke. 'Odoratum' betyder duftende, og det fortæller at planten indeholder et duftstof, nemlig stoffet kumarin. Det findes også i de beslægtede planter gul og hvid Snerre (også kaldet jomfru Marias sengehalm) og i bla. enghø, og medicinsk bruges koncentreret kumarin som et blodfortyndende middel til at undgå blodpropper i forbindelse med operationer.

Skovmærke blomster gerne i maj måned og kan bruges til en frisk forårsbebudende drik, hvor hele den nyplukkede plante trækker i hvidvin i mindst et døgn. Derefter køles drikken ned og blandes med apollinaris lige før servering. Alternativt kan den blandes med champagne.

 

 

I samarbejde med Christian fra Molskroen - den 15. juni 2010

Galium odoratum

Wikipedia