Forside

Allium (Alliaceae)

 

Arten Allium tilhører familien Alliaceae.

Allium  er en slægt af løgplanter med 600-750 arter og er dermed en af de største plantefamilier i verden.

Til familien hører mange vigtige afgrøder og haveplanter: Løg (A. cepa), skalotteløg (A. oschaninii), porrer (A. ampeloprasum), forårsløg (A. ascalonicum) og nogle krydderurter: hvidløg (A. sativum), purløg (A. schoenoprasum) og ramsløg (A. ursinum) o.a.

Planterne er stauder, som producerer kemiske stoffer, der giver  løg og hvidløg den karaterisktiske smag. Mange er spiselige, selvom ikke alle medlemmer af familien smager lige godt. For det meste kan man spise både løg og blade. Smagen kan være stærk eller svag afhængig af arten.

 

Familien Amaryllidaceae har også løg, men kan ikke spises. Det er f.eks. påskelijer, vintergækker, amaryllis og hippeastrum. Sprogbrugen er lettere på engelsk, for der hedder de spiselige løg "onions" og ikke-spiselige løg "bulbs". På dansk er det noget forvirrende, da begge slags bliver kaldt for løg. Også krokus i familien Iridaceae er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, selv om dens overvintringsorgan egentlig er en knold. Den kan ikke spises.

Tulipaner tilhører familien Liliaceae - Det er liljer. Tulipanløg kan så vidt det vides ikke spises - altså i den forstand, at de smager godt. Clusius en botanikker, der er i Frankfurt fra 1587 til 1593, har spist af løgene og han synes, de smager bedre end orkideknolde, men de smager jo som bekendt ikke af meget. De er tidligere brugt til stivelse.

Alliacea - Løgfamilien