Bier og vinter

 

Bierne er blevet fodret med en erstatning for det honning jeg tog fra bierne sidste gang her i sensommeren. Jeg har stadig nogle kasser med rammer, hvori der er forseglet honning. Meget af det har holdt sig rigtig fint. Nytårsaften plejer jeg tage en tavle med til festen, som vi så spiser af til desserten - et rigtig minde om sommeren med smagen af blomster og solskin.

 

Bierne er i dvale nu og det betyder, at de ikke må forstyrres, for så kan bifamlien gå til. Det kan ske, at de kommer til at tømme sig inde i huset. De holder sig nemlig hele vinteren og opmaganiserer deres affaldstoffer i kroppen. Det kan faktisk fylde op til 46 pct af  biens vægt. Hvis affaldsstofferne spredes i bihuset kan det give sygdomme. Det kaldes nosema og resultatet er bugløb...

 

Bierne er samlet i en klynge med dronningen inde i midten. Mens bierne spiser foderet, omsætter de det til varme og energi lige som vi gør med vores stofskifte. Inde i midten af klyngen af bier er der 30-35 grader varmt og de yderste bier sidder i en temperatur på 10 til 12 grader. Biernes kroppe holder på varmen i klyngen og mens de spiser, bevæger de sig rundt efter foderet.

 

Det foder, der er i huset, svarer til honning i sin sukkeropbygning. Bierne har selv båret det ind, lagt det i cellerne og forseglet det herefter.

 

Men det er ikke en honning, som er hentet på blomsternes nektar med de pollenrester og smagsstoffer, der er deri. Det er heller ikke noget, der kan spises eller sælges som rigtig honning.